
Sommerfuglebusk
…samlet giver det sommerfugleblomst, og sådan én plantede vi i et nordvest-vendt hjørne for et par år siden (eller er det 3?). Fra mit observertionsrum – hvor jeg i ny og næ får en cigaret – kan jeg iagttage den… – og sommerfuglene. I år skar vi den ned til knæhøjde – eller måske nærmere dobbelt knæhøjde – afhængig af, hvis knæ der måles ud fra, og om det er med eller uden træsko – men ned til et skelet på 50-70 cm. Det var i begyndelsen af april. Vi var spændte på, om den ville overleve, og var glade, da de første skud viste sig. Nu, 3 måneder senere, den sidste måned med megen sol og kun lidt regn, og den sidste uge med hedebølge og tropiske nætter (i hvert fald er temperaturen 20.5 gr.Celsius nu kl. 04), er det ikke bare små skud, vi ser. Næ, planten tager snart hele udsynet fra mit observationsrum! Den har nu nået en højde på 270 cm – og for dem, der ikke lige har lommeregneren ved hånden, har jeg beregnet skuddenes længe til ca. 200 cm eller 2 meter! Går vi ud fra, at 3 måneder er 90 dage, svarer det til en vækstrate på knap 2.5 cm/døgn. Det er da ganske imponerende! Jeg fornemmer, at blomsterne er ved at komme, så stopper væksten vel – og så kommer de smukke sommerfugle, som jeg så kan observere…
[[Show as slideshow]]